Speciale - innovation & produktudvikling
Er du interesseret i at kombinere teknologi, bæredygtighed og kundeværdi i et konkret innovationsprojekt? Så kan dit speciale hos os på TECCA blive et rigtig spændende næste skridt.
Vi tilbyder mulighed for at lave dit speciale inden for produktudvikling og innovation, hvor fokus ligger på at udforske nye byggematerialer – fra materialer og konstruktion til funktion og forretningsværdi.
Sammen med dig udformer vi et specialeprojekt, der passer både til din uddannelse, dit interesseområde og vores udviklingsbehov. Vi ser gerne, at du har et drive til at tænke nyt, udfordre eksisterende løsninger og bidrage til at udvikle mere bæredygtige og smarte produkter.
Eksempler på mulige retninger:
- Innovation af nye byggeprodukter
- Identificer og udvikle cirkulære strømme for byggeprodukter
- Evaluering af nye materialer (f.eks. genanvendte, biobaserede eller cirkulære)
- Design for bæredygtighed og ressourceeffektivitet, design til at kunne demontere og genbruge bygninger/byggelementer i fremtiden
- Kombiner teknisk udvikling med kommercialisering og kundeværdi
Vi tilbyder vejledning, engagement og adgang til både produktudviklingsteam og kundeindsigter – samt en kultur, hvor nye idéer er velkomne.
Vores mål er, at dit speciale skal blive værdifuldt for dig, anvendeligt for os og meningsfuldt for vores kunder. Kom gerne med egne forslag til specialer, som du tror kunne være interessante for TECCA og fremtidens mere bæredygtige byggeri!
